Hjemmelavet solcreme – eksperimentfasen

26. juli 2018 0 Af Neoea

Solcreme og tandpasta er to af de få ting, jeg bruger i min kropsplejerutine, som jeg endnu ikke har formået at fremstille selv, og jeg må indrømme, at det virkelig har irriteret mig længe.. MEN nu har jeg muuuuuligvis knækket koden til, hvordan jeg på helt naturlig vis kan fremtrylle et produkt, som faktisk virker solbeskyttende og som er helt fri for skadelig kemi! What’s not to love!

Mit forbrug af solcreme var i forvejen ret begrænset. Jeg smører aldrig solcreme på hele kroppen, men foretrækker gradvist at vænne min hud til at være ude i solen i stedet. På den måde er jeg sikker på at få dannet nok naturligt D-vitamin, og hvis jeg så skal være udenfor i længere til af gangen, har jeg altid en tynd skjorte, hat, eller et let tørklæde med, som jeg kan vikle om mig. Derudover sørger jeg for max at befinde mig i direkte sollys i en halv times tid af gangen. Når der af og til alligevel har været behov for at anvende solcreme, har jeg begrænset brugen til de mest eksponerede områder i ansigtet (næse, pande, og hage), og ørerne ej at forglemme.

Sol har vi i hvert fald ikke manglet. Min hud har oparbejdet sin soltolerance siden maj måned..

Solcreme er, udover tandpasta, det eneste produkt i mit badeværelse, som tvinger mig til at medkøbe plastikemballage, og det ville jo være FANTASTISK at slippe for! Endnu en bonus som “succesfuldt solbeskyttelses eksperimentet” kunne bidrage med, ville være min personlige mulighede for at formindske kemikaliesuppen af solcreme, der hvert år vaskes med ud i havet af ellers så livsglade badegæster og sexede strandløver.

Jeg ville rigtig gerne have vist effekten af brugen af min nyopdagede solbeskyttelse, men da vi befinder os midt i disse danske hedebølgetider, og allerede er blevet beriget med en pæn mængde sollys (det var vist mildt sagt), er det for sent for mig at demonstrere virkningen af produktet ved at køre en før/efter test. Dog kan jeg sige at jeg har STORE FORVENTNINGER! Mine ører har den gladeste sommer nogensinde! Jeg har som korthåret en vis erfaring med rødglødende, solskoldede lytlapper, og det er jeg simpelthen sluppet for i år! Derudover fungerer olien også som filter til læberne, hvor jeg før har brugt kokosolie – dog uden det store held, da kokosolie kun har en SPF (Sun Protection Factor) på omkring 4. En læbepromade skal i mit tilfælde gerne op på en faktor 30, for at virke godt.

Jeg kommer ikke ind på min holdning til, om solen er farlig eller ej (eller mere eller mindre farlig end solcreme) i denne omgang – den debat hører vist til i et andet forum. I øvrigt ved vi jo godt, som de fornuftige mennesker vi er, at omtanke og sund fornuft altid er en god ting at have med sig i sine overvejelser 😉

Og nu til det sjove!

Inspirationen til opskiften her kom, da jeg læste et skriv  fra hollandske Heleen omkring naturligt indhold af SPF i planteolier, og det gik op for mig, at gulerodsolie har en SPF på 28-50! Ved yderligere research faldt jeg over dette skriv som fortæller, at hindbærkerneolie indeholder titanium dioxid, og som den eneste af nævnte planteolier beskytter mod både UVA og UVB stråling. Gulerodsolien beskytter udelukkende mod strålingen fra UVB lyset. Det mest spændende ved det her projekt er, at jeg jo ikke er type, der bare går ud og investerer i en hel masse nye ingredienser. Så for at kunne afprøve om denne idé nu holder stik, indeholder denne opskrift også et forsøg på selv at fremtrylle gulerodsolie, der forhåbentlig har et lige så godt solfilter. Nu må vi se. 😀 Hvis man nu ikke har mod på sådanne tosserier, så kan 10 dråber færdigfremstillet gulerodsolie fint erstatte gulerødderne i opskriften. Here goes:

Eksempel på færdigtrukket, hjemmelavet gulerodsolie

Hjemmelavet solbeskyttelse:

  • 2 spiseskefulde sheasmør (naturlig SPF på 5)
  • 2 økologiske gulerødder, skal blendes
  • 5 dråber hindbærkerneolie
  • Olivenolie, avocadoolie, tidselolie eller hvad du nu lige har stående – nok til at dække mængden af den blendede gulerodsmasse (jeg brugte tidselolie)

De vaskede og rensede gulerødder blendes med olien, indtil massen får en jævn konsistens. Derefter kommes massen op i et gennemsigtigt glas og olie hældes nu på, til gulerodsmassen er helt dækket (for at konservere)

Gulerodsmassen skal nu stå og trække i køleskabet i et par dage, indtil olien begynder at tage farve. Når gulerodsolien har fået en fin, orange farve, sies gulerodsmosen fra.

De resterende ingredienser blandes sammen, og der tilføjes gulerodsolie indtil ønsket konsistens er opnået. Opbevares i køleskab. Holdbarheden er stadig ved at blive testet 😛

TIP: De frasigede gulerodsrester kan sagtens bruges i madlavningen bagefter, så der er ingen grund til at smide det i skraldespanden #mindremadspild. Mine rester blev bagt med i en portion glutenfrie madbrød, men suppe eller sammenkogte retter kunne også sagtens være en mulighed… O:-)